Mit eventyr startede i 2009 hvor jeg blev optaget på mit drømmestudie som guldsmed. Efter fire års dedikation og hårdt arbejde, stod jeg på scenen med topkarakterer og en æresmedalje.

I 2013, påbegyndte jeg et nyt kapitel af mit liv på Instituttet for Ædelmetal og Smykkekunst. Her specialiserede jeg min guldsmedeuddannelse med en treårig overbygning.

Otte års uddannelse senere blev jeg ansat på et af Danmarks største smykkehuse, hvor jeg udviklede mine kreative evner inden for design og håndværk. Her havde jeg blandt andet æren af at blive udvalgt til at lave smykker til H.K.H. Kronprinsesse Mary.

I 2019, med skole og erhverserfaring i bagagen, har jeg kastet mig ud i endnu et eventyr - mit eventyr som selvstændig guldsmed. Herfra bliver Chris Ly Jewellery grundlagt, i hjertet af Frederiksberg.

Chris Ly Jewellerys mission er at bringe smykker af højeste kvalitet - uden kompromis - til vores kunder. Hvert enkelte smykke er håndlavet i egen butik og fremstillet unikt til kunden.

"Fordi vores kunder fortjener det bedste" - Chris Ly.

Chris Ly Jewellery   -   Falkoner Allé 14, 2000 Frederiksberg, DK   -   Tlf. +45 4056 5748   -   CVR-nr.: 40346422